Anvendelse
Låsecomputerens anvendes til, helt decentralt, at styre adgangskontrollen i et kontrolpunkt (dør), også kaldet et k-punkt.
Låsecomputeren er en selvstændigt fungerende enhed, som indeholder alle nødvendige informationer for at styre kontrolpunktet. Informationer modtages via kommunikationsforbindelsen fra UniLock pc-programmet.
Der kan tilsluttes både indlæser og udlæser, med overvågning af op til 8 læsere på samme tid. Det er muligt at parallelkoble flere læsere, så mange forskellige læseteknologier kan anvendes samtidigt i samme k-punkt.
Alle hændelser logges i låsecomputeren, hvorfra UniLock pc-programmet henter logningerne og gemmer dem til senere brug.
Denne låsecomputer anvender Ethernet kommunikation og forsynes via PoE. RS485 kommunikation og 12 VDC forsyning er også mulig.
Alle låsecomputerens forbindelser er galvanisk adskilt fra Ethernet forbindelsen, så der ikke opstår problemer med fejlstrømme.
Strømforsyningen indeholder en automatisk justerende strømbegrænser, som modvirker at der trækkes mere strøm end PoE switchen tillader. Alternativt vil man kunne risikere at switchen lukker for PoE forsyningen. Er der tilsluttet et backupbatteri til LS10-IP, vil det blive brugt som ekstra energikilde hvis eksternt udstyr kræver mere forsyning end PoE switchen kan levere.
Låsecomputeren identificeres alene på baggrund af dens ID-nummer og kræver således ingen IP opsætning.
Udover at fungere som et k-punkt, kan LS10-IP også fungere som gateway for pc-programmet til andre LS10-IP og LS10-230V (CV72 funktionalitet).
LS10-IP har egen hjemmeside, som indeholder værktøjer til hjælp ved installation og driftsovervågning.
Features
Forsyning med PoE+/PoE eller 12VDC
Sikret Ethernet kommunikation
Tilslutning af indlæsere og udlæsere
Overvågning af læsere
RS485 kommunikation
Låsecomputeren er robust opbygget, har stor immunitet over for elektrisk støj, og er derved meget velegnet til brug i industrielle miljøer. Printet er testet og CE-mærket efter de strengeste krav i EMC-direktivet.
Via låsecomputerens kommunikationsport kan op til 65.000 enheder udveksle data med hinanden og en pc. Låsecomputere fås med kommunikationsforbindelse til RS485 eller både RS485 og Ethernet.
Som standard kan låsecomputeren indeholde op til 2.500 nøgler (personer) og dette kan udvides til 65.000 nøgler.
Låsecomputeren indeholder egen strømforsyning, som kan forsyne både lås, læsere og andet eksternt udstyr samt oplade det tilsluttede backupbatteri. Ved total strømsvigt beskytter et indbygget batteri data i op til 10 år.
Låsecomputeren kan leveres i metalkasse, plastkasse eller på aluminiumsplade til tavlemontage og til DIN-skinnemontage i fx en UG12 el-tavle. Alle forbindelser er forsynet med aftagelige kvalitetsklemmer.
LS10-IP | |
Udgange: | 8 stk. åben kollektor, max 0,5A, max 30V 3 stk. 5V, 25mA (lysdioder) |
---|---|
Indgange: | 8 stk. høj: >7V, lav: <2V, intern pulldown 3 stk. 5V-TTL (overvåget clock/data tillæsere) |
Arbejdsområde: | -15... +45oC |
CE-godkendelse: | Emission: EN 50081-1 Immunitet EN 50082-2 Immunitet EN 50130 |
Netværksfunktioner: | DHCP (inkl. option 81), Statisk IP, Hostnavn, NetBIOS, DNS, TCP, UDP, ARP, HTTP, IGMP (v1, v2, v3), LLDP (PoE power negotiation), ICMP (Ping) |
Sikkerhed: | Rabbit 128bit-kryptering, HMAC, SipHash, Password |
IP: | IPv4 (IPv6 forberedt) |
Netværk: | 10/100BaseT (RJ45), galvanisk adskilt |
Seriel: | 2-ledet RS485, half-duplex, ikke galvanisk adskilt, transientbeskyttet |
Forsyning ind: | |
PoE/PoE+: | 36-57 VDC (eget middelforbrug: 3,5W) |
VDC: | 10-14,5 VDC (eget middelforbrug: 2,5W) |
Forsyning ud ved: | |
PoE: | 12VDC, max 6W |
PoE+: | 12VDC, max 15W |
Størrelse: | 217 x 112 x 28 mm, 0,3 kg |
Emballage | |
Størrelse: | 220 x 110 x 40 mm |
Vægt: | 0.05 kg |
Materiale: | Bølgepapkarton fefco 0427, EU kode: PAP20 |
Genbrugspct.: | 90-98 % |
CO2e: | 0.05485 kg |
Bortskaffelse: | Papir/pap |

Diagram: Enkeltsidet adgangskontrol med overvågning
SCH107-03.pdfEnkeltsidet adgangskontrol med overvågning. En karmkontakt registrerer når døren er åben

Diagram: LS10 forbindelse til tyverialarm
SCH107-10.pdfAdgangskontrollen kan styre tyverialarmen. I pc-program med tilkøbt DAS, kan styring af tyverialarmen konfigureres.

Diagram: LS10 med 24V backup
SCH107-13.pdfHvis der ønskes batteri-backup på 24V, kan LS10 forsynes med en stepup-converter (PCB127), der omdanner 12V fra batteriet til 24V

Diagram: LS10 forbindelse af indlæser og udlæser
SCH107-21.pdfIndlæseren fungerer som normalt, mens udlæseren altid giver adgang, hvis nøglen er oprettet i k-punktet.

Diagram: System med flere netværksgrupper
SCH107-42.pdfPc-programmet skaber kontakt til de respektive k-punkter i en lokalitet gennem en gateway, som danner en netværksgruppe.

Diagram: En LS10 forsyner andre LS10
SCH107-43.pdfEn låsecomputer kan forsyne andre låsecomputere med 12V hvis der er plads i dens effektbudget.

Diagram: Dobbeltsidet adgangskontrol
SCH107-04.pdfDobbeltsidet adgangskontrol. Der bruges 2 LS10'er på samme dør, hvis der ønskes forskellige adgangsrettigheder ved passage af døren, afhængig af retning.

Diagram: Dobbeltsidet adgangskontrol med overvågning af dør
SCH107-05.pdfDobbeltsidet adgangskontrol med overvågning af dør. Der bruges 2 LS10'er på samme dør, hvis der ønskes forskellige adgangsrettigheder ved passage af døren, afhængig af retning. En karmkontakt registrerer når døren er åben. Hvis døren tvangsåbnes, eller efter en åbning ikke lukkes igen, afgives et signal fra lydgiveren.