Lås op med nummerpladen

I stedet for et adgangskort giver en scanning af nummerpladen adgang. Fx til parkeringspladser, havne, industriområder eller genbrugspladser.

Du kører hen til din arbejdsplads og bommen til parkeringshuset går op, fordi den kan genkende din nummerplade og ved, at du er en af dem, der må parkere her. Det kunne også være, at du ankommer til den ubemandede genbrugsplads eller det aflukkede industriområde og porten åbner, fordi du har meldt din ankomst og angivet din nummerplade.

Interface til nummerplader

Uniteks system giver mulighed for at aflæse nummerplader og på den måde bruge køretøjer som ’nøgler’ i adgangsstyringen. 

Læsning af nummerplade foretages af et ANPR-kamera, som aflæser nummerpladen og sender data til Unitek-systemet. Unitek omdanner nummerpladen til en nøglekode og sender nøglekoden til låsecomputeren.
 
 En nummerplade oprettes på samme simple måde som en almindelig person i Unitek-systemet. Ved blot at indtaste nummerpladen og tildele adgangsrettighederne, gives der automatisk adgang, når kameraet registrerer køretøjets nummerplade.

Kan kombineres med nøglekort

Aflæsning af nummerplade kan anvendes i kombination med nøglekort, så du har ét samlet adgangsstyringssystem for både køretøjer og personer.

Sådan kommer du i gang




Overvejer du en Unitek-løsning? Unitek forhandles af mange el-installatører og sikringsvirksomheder fordelt over hele landet. Vi hjælper dig med at vælge en installatør, som matcher jeres behov, bygningstype og geografiske beliggenhed.
 
Udfyld formularen, så kontakter vi dig.
Du er også velkommen til at ringe på tlf. 86 61 44 22.