OSDP
Scroll ned og se mere

Anvendelse

Med Unitek OSDP Interface kan alle fabrikanters OSDP-læsere anvendes i et UniLock adgangskontrolsystem. 

Interfaceprintet anvendes som bindeled mellem en Unitek LS10 låsecomputer og OSDP-kompatible læsere. OSDP læsere kommer således til at optræde som standard UniLock læsere uden øvrig konfiguration.

Kommunikationen med OSDP-læsere er krypteret jf. OSDP specifikationen.

OSDP-læsere kan anvendes sammen med øvrige læseteknologier i UniLock-systemet, afhængigt af installationens opbygning og den valgte UniLock-konfiguration.

Features

Plug'n play idriftsættelse

Overvågning af alle læsere

Alle OSDP kompatible læsere understøttes

Understøtter OSDP v2.2.2

Styring af display-tekster

Interfaceprintet monteres mellem låsecomputeren og OSDP-læserne. Interfaceprintet forsynes fra låsecomputeren og placeres typisk i samme montagekasse som låsecomputeren.

OSDP-læserne kan forsynes fra interfaceprintet eller fra ekstern forsyning, afhængigt af læserens strømforbrug, kabellængde og installationens opbygning.

Interfaceprintet kommunikerer med låsecomputeren, så låsecomputeren kan overvåge og signalere online/offline/sabotage for selve interfaceprintet og alle tilsluttede OSDP læsere. Dette vises i pc-programmet og kan videresendes til kontrolcentral.

Interfaceprintet understøtter OSDP v2.2.2 og OSDP Secure Channel. Secure Channel anvendes til krypteret kommunikation mellem interfaceprintet og OSDP-læseren. Forhandling af krypteringsnøgler (Install mode) aktiveres sikkerhedsmæssigt kun kortvarigt med knaptryk.

Overførsel af kortdata og tastaturinput samt LED-visning, buzzerfunktioner og eventuel display­-visning afhænger af den tilsluttede OSDP-læsers muligheder.

Interfaceprint
Interface 1 (J1): OSDP læsere
Forsyning ud: Forsyning interface 2
Kommunikation: Standard RS485
OSDP version: 2.2.2
Antal samtidige læsere: 4 stk.
Interface 2 (J2): Til LS10
Forsyning: 9-26 VDC, 0,5 W (eget forbrug)
Indgange: 3 stk. TTL (lysdioder)
Udgange: 2 stk. åben kollektor (data)
Særligt: Overvåget dataforbindelse,
Overvåget tamper/sabotage
Interface 3 (J3): Isoleret standard RS485
Interface 4 (J8): Tamper-switch indgang
Temperaturområde: -30... +70°C
Luftfugtighed: 0... 95%RH (ikke kondenserende)
Sikret intern opbevaring: Common Criteria EAL6+
Størrelse: 110 x 80 x 30 mm, 35 g
Emballage
Størrelse: 220 x 110 x 40 mm
Vægt: 0.05 kg
Materiale: Bølgepapkarton fefco 0427
EU kode: PAP20
Genbrug: 90-98 %
CO2e: 0.05485 kg
Bortskaffelse: Papir/pap
PCB180-PIC170

Interfaceprint til OSDP enheder, type PCB180-PIC170

OSDP interfacet anvendes hvor læsere med OSDP forbindelse skal monteres