Anvendelse
T550 Secure er en højsikker trådløs UHF-læser der benyttes, hvor det ønskes at oplåse på lang afstand.
UHF-læsere er specielt anvendeligt til oplåsning af porte/bomme, da senderen kan aktiveres inden man når hen til porten.
I T550 Secure er nøglekoden beskyttet mod afluring, samtidig med at systemet er sikret mod replay-angreb.
Standard fjernbetjeningsløsninger er sårbare overfor replay-angreb, hvor tredjepart kan få adgang ved blot at optage
kommunikationen mens en person fjernbetjener porten og senere afspille samme kommunikation.
T550 Secure har flere måder til at sikre, at ét knaptryk kun åbner én port, selvom der er flere porte indenfor rækkevidde.
Steder med flere porte indenfor rækkevidde kunne fx være indkørselsport og udkørselsport ved siden af hinanden eller
fragtcentraler med flere indkørselsporte tæt på hinanden.
T550 Secure fungerer sammen med Unitek Secure håndsendere, som sammen giver en komplet højsikkerhedsløsning,
når man ønsker at oplåse på lang afstand. Håndsendere passer i en nøglering, er støvtætte og vandafvisende (IP65).
Afhængig af forholdene kan der opnås en læseafstand på op til 60 meter. Håndsenderen bekræfter at knaptryk er modtaget med sin lysdiode.
Beskrivelse
Nøglekoder overføres fra håndsender til modtager gennem en sikret tovejs forbindelse.
Under overførslen blottes nøglekoden ikke for omverdenen, samtidig med at systemet sikres mod replay-angreb,
da nøglekoden er krypteret og beskyttet med en dynamisk og sessionsbaseret kode.
Radiomodtageren kan indstilles til kun at modtage nøglekoder fra bestemte knapper på alle håndsendere.
Alle godkendte håndsendere kan således fx åbne port 1 med knap 1, port 2 med knap 2 osv.
Hver knap i håndsenderen kan tildeles sin egen nøglekode, hvorved hver knap kan tildeles individuelle adgangsrettigheder.
Knap 1 kan således tildeles adgang i port 1 og port 2, mens den nægtes adgang i andre porte.
T550 Secure tilsluttes direkte til låsecomputerens læserindgang og kan parallelkobles med eksisterende magnetkortlæsere,
berøringsfri læsere mv. Dette giver mulighed for både at fjern- og nærbetjene døren/porten.
Læseren kan via dataforbindelsen overvåges for at alarmere ved manglende forbindelse til læsere.
Specielt
T550 Secure kan tilpasses kundeønsker, som fx andre kommunikationsinterfaces. Kontakt Unitek for at høre nærmere herom på:
Data
Radiomodtager |
Forsyning: |
4,5-14 VDC, 90 mA |
Indgange: |
3 TTL (lysdioder) |
Udgange: |
2 åben kollektor (data) |
Frekvens: |
868,95 MHz |
Særligt: |
Overvåget dataforbindelse |
Størrelse: |
160 x 80 x 37 mm., 200 g |
| |
Håndsender |
Forsyning: |
3 VDC, CR2032 batteri |
Batterilevetid: |
10.000 - 25.000 tryk |
Rækkevidde: |
Op til 60 meter |
Frekvens: |
868,95 MHz |
Størrelse: |
57 x 44 x 15 mm., 20 g |
Bestilling
|
T550 - Secure radiomodtager for håndsender, type T550-S
Højsikker radiomodtager der på op til 60 meters afstand kan kommunikere med Unitek Secure håndsendere.
Kommunikation er sikret mod afluring og replay-angreb.
Kan evt. parallelkobles med anden læser.
|
T550-S |