Anvendelse
Integrationen giver kunder mulighed for at kombinere standard UniLock fortrådede døre og trådløse Salto Sallis døre i samme UniLock installation.
Denne fleksibilitet giver kunder mulighed for at reducere prisen på at afskaffe mekaniske nøgler og få adgangskontrol på døre,
hvor man kan acceptere betydelig reduceret funktionalitet i forhold til ledningsforbundne døre, som fx på nogle indvendige døre.
Samme interfaceprint/låsecomputer kan håndtere op til 16 trådløse døre.
Sådan fungerer det
Et UniLock interfaceprint anvendes til at danne bro mellem Salto Sallis enheder og en UniLock låsecomputer.
Interfaceprintet sender nøgledata og alarmer fra Salto Sallis systemet til låsecomputeren,
og låsecomputerens oplås og lås kommandoer til de respektive Sallis døre.
Når en bruger indlæser sin Mifare nøgle ved Sallis døren, modtager låsecomputeren nøglen og giver adgang jævnfør nøglens adgangsrettigheder.
Interfaceprintet sender efterfølgende til døren, om adgang blev givet eller nægtet.
Den daglige administration af et kombineret anlæg forbliver på samme enkle måde,
som var systemet et 100 % UniLock system.
Bestykning
Følgende bestykning i UniLock og Salto Sallis er nødvendig.
UniLock
Standard UniLock installation.
Interfaceprint.
Salto Sallis
Det ønskede antal låse.
Router485, én per interfaceprint.
Noder.
Sallis pc-software til opsætning.
Salto PPD (Håndholdt enhed) til opsætning.
Salto Sallis enhederne forhandles af Unitek.
Projektering
Vedrørende projektering henvises til manual for interfaceprintet.
|
|
Læs nærmere om interfaceprintet