T560 - Telefonnummer læser


T560, Telefonnummer læser, UniLock adgangskontrol, Unitek

Anvendelse

Telefonnummer læser T560 er en GSM modtager, som aflæser en opkalders telefonnummer og videresender dette som nøgle. Ring blot op eller send en tom SMS og dit telefonnummer aflæses og anvendes som din nøgle. Altså - din telefon er din nøgle.

T560 kan parallelkobles med eksisterende magnetkortlæsere, berøringsfri læsere mv. Dette giver mulighed for både at fjern- og nærbetjene døren/porten. Fx kan chaufføren ringe porten op lidt før ankomst, og på den måde kan porten være åben ved ankomst. Herved undgås spildtid til udstigning og betjening samt ventetid, mens porten åbner.

Telefonnummer læser anvendes også, hvor man vil give adgang uden at udlevere kort eller brik. Det kan være transportcentre, parkeringsanlæg, hoteller, campingpladser mv. Ligeledes kan portvagten, lagerchefen, pedellen eller andre nu give adgang hjemmefra til fx et bud, som ankommer uden for normal åbningstid.

Andre anvendelsesområder kan være, hvor der er hærværksproblemer mod eksisterende læsere. Erstat den eksisterende læser med en T560, der så anbringes uden for vandalernes rækkevidde.

Med mobiltelefonen kan man sende kommandoer med SMS, som kan tilkoble tyverialarmen, slukke lyset mv.

Beskrivelse

T560 er kort sagt en GSM modtager, som tilsluttes direkte til låsecomputerens læserindgang.

I UniLock programmet oprettes en person på normal vis, hvor vedkommendes telefonnummer nu blot indtastes som nøgledata. Efterfølgende gives der automatisk adgang, når læseren registrerer opkaldet fra personens telefon.

Ved opkald aflæser T560 opkalders telefonnummer (A-nummer) efter første ringetone. Derefter afslutter T560 automatisk opkaldet, således at brugeren ikke skal foretage sig yderligere.

Har man skjult nummer, kan telefonnummeret ikke aflæses ved opkald. Ved ethvert opkald med skjult telefonnummer sender T560 en fast særskilt nøglekode (FFFFFFFF). Personer, der ønsker at opretholde deres "Skjult nummer" funktion, kan anvende SMS for oplåsning, da SMS altid indeholder afsenders telefonnummer.

T560 kan indbygges i låsecomputerens montagekasse og strømforsynes direkte fra låsecomputeren. På læseren er der en række lysdioder, som bruges til status indikeringer.

Hint - Oplåsning med kun et tastetryk

For at lette gentagne opkald til det samme telefonnummer, kan de fleste telefoner programmeres med kortnummervalg på tasterne 1-9. Ring herefter op til T560 blot ved at trykke fx 5 på mobiltelefonens tastatur. Herefter oplåser døren, og opkaldet afsluttes automatisk uden yderligere handling fra brugerens side.

Specielt

Læseren kan umiddelbart anvendes til mange tredjeparts adgangskontrolsystemer. T560 kan tilpasses kundeønsker, som fx andre kommunikationsprotokoller, andre kommunikationsinterfaces og håndtering af forskellige SMS tekster.


Data

Forsyning: 8-30 VDC, 110 mA ved 12 VDC
GSM: 850/900/1800/1900 MHz
SIM kort: Mini-SIM
Interface 1 Til kontrolenhed (LS10)
  Indgange: 3 TTL (lysdioder)
  Udgange: 2 åben kollektor (data)
Interface 2 2-ledet RS485
Interface 3 RS232 (COM port)
Interface 4
  Indgange: 2 intern pull-up til 5 VDC
  Udgange: 3 TTL eller forsyning
Størrelse: 110 x 80 x 30 mm, 85 g


Bestilling
T560, Telefonnummer læser, UniLock adgangskontrol, Unitek T560 - Telefonnummer læser, type T560
Telefonnummer læser T560 er en GSM modtager, som aflæser en opkalders telefonnummmer og videresender dette som nøgle. Ring blot op eller send en tom SMS.
Kan evt. parallelkobles med anden læser.
T560
T560-PIC166, Telefonnummer læser specialversion, UniLock adgangskontrol, Unitek T560 - Telefonnummer læser, type T560-PIC166
Telefonnummer læser T560 er en GSM modtager, som aflæser en opkalders telefonnummmer og videresender dette som nøgle.
Passer til LS10 med specialsoftware NIS114, så man let kan give adgang for alle telefonnumre.
Løsningen bruges typisk til selvbetjeningsbutikker mv.
T560-PIC166
T560-K, Telefonnummer læser i egen IP 65 kasse, UniLock adgangskontrol, Unitek T560 - Telefonnummer læser i montagekasse, type T560-K
Telefonnummer læser T560-K er en GSM modtager, som aflæser en opkalders telefonnummmer og videresender dette som nøgle. Ring blot op eller send en tom SMS.
Monteret i IP65 klassificeret kasse, størrelse 150 x 150 x 57 mm, 340 g. Kan evt. parallelkobles med anden læser.
T560-K

Download Filnavn Størrelse
PDF icon T560 produktblad T560.pdf 245 kB
PDF icon T560 manual man-T560-v2.pdf 202 kB